Jordvarmeboringer til varmepumper

De kommende år skal der skiftes mange olie- og gasfyr ud med varmepumper, hvis regeringens langsigtede klimamål skal opfyldes. Der bruges kun el til varmepumpen, hvorfor den ikke medfører nogen udledning drivhusgasser, så længe man ser bort fra elværkets produktion af strøm. Varmepumper udmærker sig ved at have en lang levetid og at de er billige i drift.

Den billige drift kommer af at varmepumpen udnytter fysikkens love til at trække energi ud af et medie, og konvertere denne energi til varme. Det er ikke unormalt at man ved at tilsætte 1 kWh el, kan få 3 kWh varme. De 2 kWh der er i forskel er gratis energi leveret fra naturen, og der er tre populære måder at få fat i denne energi: (1) Via luften, (2) Via slanger i jordoverfladen, (3) Via sonder i jordvarmeboringer.

At få energien fra luften kræver en forholdsvis enkel installation. Det kræver en fritstående enhed som står ude og suger luft ind. Ulempen er selvfølgelig at det er når luften er koldes, at der er mest brug for varmen. Samtidig medfører temperaturer omkring frysepunktet rimdannelse, og afrimningen kræver også noget energi. Anlægget er ikke så effektivt som anlæg der baseres på varmen i jorden. Samtidig kan udedelen være påvirket kraftigt af et højt saltindhold, hvorfor udskiftning af udedelen kan blive en tilbagevendende begivenhed i kystnære områder.

Horisontale slanger i jordoverfladen er baseret på at udnytte den energi, som solen tilfører jordoverfladen i løbet af sommeren. Det kræver et areal, hvor slanger kan udlægges. Hvor stort et areal der skal bruges afhænger af størrelsen på varmepumpen, og faktorer såsom jordbundsforhold, solskinstimer på arealer, osv. Fordelen er her at hvis anlægget er dimensioneret rigtigt bliver effektiviteten bedre end den luftbaserede. Ulempen ved at grave slanger ned er dels gravearbejdet, men også at arealet bagefter ikke kan udnyttes ved f.eks. en tilbygning, ny terrasse, nedgravet havetrampolin eller et skur på en sokkel.

Jordvarmeboringer består i at bore et til flere huller på mellem 50-200 meter, hvori der monteres en såkaldt sonde. Det er i princippet en forstærket jordslange med en 180 graders bøjning i bunden af hullet. Her er man ikke afhængig af at solen skinner på området omkring boringen, fordi varmen både kan komme fra grundvandsstrømninger og/eller via undergrundens ledeevne. Da temperaturen i undergrunden er rimelig konstant omkring 8 grader, er der rig mulighed for at lave et anlæg med en mere kontinuerlig drift og derved længere levetid på varmepumpen, samt en bedre effektivitet. Selve sonden forventes at have en levetid på mellem 50 og 100 år. Ulempen ved jordvarmeboringer er, at dimensioneringen er mere vanskelig end for jordslanger. Undergrunden varierer meget i Danmark, og har stor betydning for, hvor mange meter det er nødvendigt at bore. Prisen kan derfor variere betydeligt i forskellige områder af landet.

Vi har erfaring med etablering af jordvarmeboringer, og benytter os af et erfarent borefirma, så du som kunde kan få en god oplevelse, både når arbejdet udføres, men også når anlægget er sat i drift. Du er velkommen til at kontakte os for at få mere information og få regnet et tilbud.

Lige nu kan du få et kampange lån via VVS-Outrup læs mere om lånet her


VVS Outrup ApS  ·  Storegade 47  ·  6855 Outrup  ·  Telefon: 75 25 10 12 - Kontor: 75 25 10 29  · 
E-Mail: vvs-outrup@mail.dk